#April 16

Sommeren ser vi ikke ret meget til. Det er koldt og gråt, men fortvivl ej, bare vent, alt godt kommer til den der venter, og åhhh gud, hvor vi dog venter på det varmere vejr.
April blev en måned hvor mit nye blomster eventyr startede. Jeg har længe sagt, at jeg bestemt ikke troede, at jeg kom til at stå i blomsterbutik igen, med mindre det var min egen. Man har jo et standpunkt, til man tager et nyt.
Derfor har april måned også været en meget travl måned. En måned, hvor rigtig meget har været nyt, selvom jeg er udannet blomsterdekoratør og har stået i butik før, så er det alligevel 4 år siden, at jeg har stået der sidst.
Psst.... selvom jeg ikke helt ville indrømme det, så kan jeg godt mærke, at jeg har savnet det, og nyder nu at være kreativ, ikke kun hjemme i stuen, men også til hverdag.
Der var også nogle ting, som jeg ikke har lavet de sidste fire år, og det var skisme sjovt, at få fingrene i igen. Men også lidt angstprovokerende. Med min gamle chef i baghovedet gik jeg ellers i gang. Det er som folk siger; "Det er ligesom at cykle. Man glemmer det aldrig igen"

Det har jeg nu erfaret, og der er altså hold i det udsagn. Ligeså snart fingrende var i gang, så kørte det jo bare, også havde jeg overhovedet ikke glemt noget af det, som jeg troede lå langt tilbage i hukommelsen.
Et af resultaterne blev denne begravelseskrans.
April blev også en måned, hvor der blev brugt meget tid med min moster og de skønne loppemarkeder, rundt omkring.
Et enkelt Søndagsmarked søndagsmarked blev det til, og dette er et specielt marked for os, da dette marked var det første vi var på sammen. Jeg havde været med en del gange før, men dette var starten på vores fælles nye hobby. Derfor var det en selvfølge, at vi skulle være med igen.
En super hyggelig dag, med masser af søde mennesker, som meget gerne vil kigge i vores rodekasser og se vores guld. vi synes i hvert fald at hver og enkelt lille ting er guld, "vores guld"

April måned på blomster af hjertet.

 

Synes godt om

Kommentarer