December låge nr. 15 Brændte bailey mandler

Man behøver ikke kende mig ret godt, for at vide, at jeg har en stærk kærlighed til Bailey. Hvor andre nyder et glas vin eller et glas rom eller lign, vil jeg meget hellere have en Bailey med en isterning i. Nøj det er godt. Jeg har arvet det af min mor, for hun elsker det mindst lige så meget som jeg.

Dette betyder også, at lige så snart der står noget med Bailey, så skal det prøves. Noget mere heldigt end andet.
Bailey is, Bailey te, Bailey espresso, Bailey cookies, og jeg kunne blive ved.

Da denne opskrift hoppede op på skærmen er det en naturlighed, at det skal prøves. Det skal i selvfølgelig have del i.

Det skal du bruge:

200 gr. mandler

4 spsk. sukker

1/2 tsk kanel

1/2 tsk kakaopulver

2-4 spsk. Baileys

Bland det hele sammen i en skål og giv det på Max styrke i mikroovnen i 2. min. Rør rundt og giv dem 1-2 minutter mere. Tjek dem evt. inden du giver de sidste 30 sekunder. Fordel dem på bagepapir og vendt til de er helt afkølede.
Hvis man lige som mig er vild med Bailey, så kom helt sikkert 4 spsk. Bailey i. Den første portion jeg lavede kom jeg kun 2 spsk. i, og der, synes jeg ikke helt, de havde nok smag, næste portion, der sang englene :)

God fornøjelse

Dagens julesang er igen fra Pyrus, han er altså en stor del af min jul.
Jeanne Boel med Nisser Er Til.
https://www.youtube.com/watch?v=PAp8DrruztU

Synes godt om

Kommentarer