December låge nr. 4. Kirkegårdskranse

Et besøg på kirkegården i december måned er noget rigtigt mange mennesker benytter sig af. Det gør jeg også.
Det er vigtigt for mig, at der ser hyggeligt ud og at vi også benytter denne dejlige årstid til at mindes dem vi elsker, men som ikke er her mere.

Dette betyder, at jeg binder rigtigt mange kranse ved denne årstid.
Jeg elsker at binde kranse så dette gør mig ikke det store, det er med masser af kærlighed, at disse bliver til.
Andrea er i år også blevet oplært i at binde kranse. Hun er, undskyld mit franske, skide god. Hun mener, at hun har haft en god læremester (selvfølgelig har hun det :) ) Men, jeg er nu sikker på, at der også ligger noget naturligt kærlighed i det.

Hvordan gør man så?
Det er virkelig populært at lave sine kranse selv. Kan du først teknikken, så kan du lave alle former for kranse. Det er bare at klø på.
Jeg viser her, hvordan man binder krans på en halmkrans, men det kan sagtens også være på en tyk elefant tråd eller lignende. Dog vil jeg anbefale, at man så lige putter lidt blomster tape på først, så rusher materialerne ikke rundt på tråden.

Tråden fæstnes omkring halmkransen.

Du skal bruge: Halmkrans, tråd, saks og det udvalgte grønt.

NU skal det grønne tilføjes. De mindste stykker inderst af kransen og de største stykker yderst.

Fordel det grønne alt efter, hvor mange forskellige materialer du har.

Kransen vendes.

Til slut løftes det første af de grønne spidser og læg grønt ind under, for at dække tråden.

Tråden syes ind under nogle af de andre tråde og derefter klippes af.

Efter dette skal de pyntes, fantasien er det eneste, der sætter grænser

Dette er den samme fremgangsmåde, når der skal bindes en adventskrans, en hortensiakrans eller lignende.
Det kræver ikke det store og alle kan finde ud af det.
God fornøjelse

Dagens julesang er en speciel yndlings og hverken Drea eller jeg kan lade være med at synge med: Band Aid med Do They Know It's Christmas
https://www.youtube.com/watch?v=bjQzJAKxTrE

Synes godt om

Kommentarer