DIY: Hængende planter.



Dette er en 70`er trend, som virkelig er blevet moderne igen. Jeg tror faktisk nok, at det hedder Macramè, som betyder noget med frynser (Så vidt jeg ved, i må ikke hænge mig 100% op på dette)
Set i lyset af, at plantetrenden kun bliver større og større, er denne ide jo fantastisk. Jeg er faktisk selv gået hen og blevet helt vild med den. Det er super nemt og kræver intet. Når man først kan den basale knude, kan man freestyle sig til endnu flere spændende konstellationer. Man lan bruge meget forskelligt snor, garn eller reb. Det er igen fantasien, der sætter grænser. Man kan sagtens bruge almindeligt bomuldsnor. på billedet har jeg brugt en form for reb. Jeg tror det er en tynd udgave af blomsterreb, som tit bruges til at måle blomsterbede og lignende med. (Jeg har tyvstjålet rullen hjemme hos far)

Start med at klippe 8 lige lange snore.
jeg klippede ca. 3 meter lange stykker.



Buk de 8 snore på midten. Så der nu er 16 snore og lav en knude. Dette er bunden af pottehængeren.  Jeg har tapet knuden fast til et bord, for at jeg bedre kan holde styr på det hele.
Del snorerne op i 4 bundter af 4 stk



Så skal der laves Square knots.
Det er en enkel knytte teknik, hvor man kun arbejder med de 2 yderste snore.
Læg højre snor henover de to snore i midten og læg derefter venstre snor henover den højre snor.



Træk venstre snor ind under de 2 snore i midten, og træk den op igennem løkken, som er lavet med højre snor.
Stram derefter til. En god ide er, at holde de to midterste snore stramme, da det er nemmere at stramme de to yderste snore.


Sådan her ser det ud, når man er i gang med at stramme snorerne.



Så er man halvvejs igennem den første square knots.
Nu skal det hele gøres igen, bare hvor der startes med venstre snor i stedet. Efter dette ser de sådan her ud.



Disse Square knots fordeles på trådende sådan at man laver en "kurv" hvor potten kan hænge i. En god ide er, at have potten ved siden af, til at bruge som skabelon, så man er sikker på, at der tilsidst også er plads til den.



Længere oppe laver jeg square knots, men i stedte for at lave en hel square knots, laver jeg kun halve. Det vil sige, at når jeg skal lave det med venstre snor, så hopper jeg over og laver derfor kun med højre snor hele tiden. Dette giver dette tvistet look.



Det er slet ikke så svært, man skal bare lige kunne knuden først. Kan man det, så kører det nemt derudaf. Går det galt, kan det heldigvis pilles op igen.



Enjoy! Det er super hyggeligt, at sidde og lege med.

 

Se også med på hvordan du binder en buket i spiral, lavet på en slags blomster så super nemt. Se med her  

Synes godt om

Kommentarer