En drøm der bliver til virkelighed.

Længe har jeg gået med en ide, en drøm, en mulighed.

Jeg er uddannet blomsterdekoratør og har siden, jeg var en lille bitte pige ville have en blomsterbutik. Den skulle hedde guldblomsten og være den største i hele byen. Drømme er gerne store og fantastiske.
Men hvorfor skal drømme kun være drømme? Kan det ikke blive til virkelighed. Jo squ!

Jeg har lavet meget forskelligt og været mange forskellige steder. Men er altid kommet tilbage til en ting: Blomster! Samtidigt ligger der i mine gener en lyst til, at bryde ud. Ikke at være bundet fast, være egen herre og bestemme selv. Kæmpe for mine drømme og visioner og ikke andres. Jeg skal være selvstændig!!. Morfar var det, Mor er det, så selvfølgelig skal jeg også være det.
Jeg er bidt af en stor krejler, jeg elsker loppemarkeder, kræmmermarkeder og torvedage. Jeg elsker en god handel, og kan blive helt høj bare ved tanken.
Hvordan forener man disse to ting. Blomster og Lopperier.
Malene skal have sin egen blomsterbil. JA!! det skal hun.

Hvad er det så, der sker nu.
Bilen er købt og nu starter det. Jeg har faktisk besluttet, at i skal være med i hele processen. Hele opstarten, alle de administrative ting, alle beslutningerne både de svære og de nemme beslutninger.

Det er meget længe siden jeg begyndte på dette opslag. Faktisk er det flere år siden. Jeg er revisor assistent nok til, at beslutningen om, at pengene skulle tjenes før jeg kunne bruge dem, var ret nem. Jeg skal ikke låne penge i banken, der skal opsparing til.
Som alle andre husholdninger så kender i sikkert også til, at man synes nu, er der overskud, så går styreboksen i bilen, en fartbøde, kom i postkassen eller opvaskeren stod af.
´Men hvor der er vilje er der vej. Blomsterbilen er købt og nu er jeg tættere på en nogensinde. Jeg har arbejdet, arbejdet og så arbejdet lidt mere.
For filan det er lækkert når det så bærer frugt.

Her skriver jeg under på den nye dyt. Begejstringen er stor.


For noget tid siden, solgte min far min personbil. Da det ikke var en nødvendighed med både en personbil og en varebil. Samtidigt med, tror jeg faktisk han gjorde det så tidligt for ligesom at give mig et spark i bagen. Jeg var nemlig gået lidt i stå. Ikke gået i stå i drømmen, men mere i, at turde tage det sidste skridt og sige nu er det nu.
Så i en del måneder var jeg simpelthen på gå ben, det er jeg faktisk stadigvæk, da bilen er hjemme hos mor og far indtil vi har lavet bilen helt klar.

Nu er det nu det sker og jeg håber inderligt, at i vil følge med på denne rejse. Det bliver vildt. Det bliver spændende og sjovt. Det er jeg sikker på.

Der kommer meget mere om hvad der sker og hvor langt vi er. Jeg lover at dele alt, hvad jeg kan med jer.


Synes godt om

Kommentarer