Forlænget weekend på en mandag



Der er vist ikke nogen, der er i tvivl om, at jeg arbejder meget. Min omgangskreds vil måske endda sige hele tiden og har aldrig fri.
Det skal der laves om på de næste tre dage.
Destinationen hedder København.
Hovedmålet med turen er at vi skal over og sige hej til Virupan. Nu er det så kun en uge siden, at han var i Jylland, så det er ikke fordi det er årtier siden, vi sidst har set hinanden.
Derfor skal disse dage udnyttes. De skal virkelig bruges på kvalitetstid.
Sammen med Suvaty, som ikke kun er Virupans lillesøster, så er hun også en virkelig dejlig veninde. Vi griner, hygger og kan snakke om alt sammen, så jeg har virkelig glædet mig til disse dage.
Vi har planlagt, at vi skal i Tivoli og kigge på deres julepyntning. Det har jeg nemlig aldrig set, så det ser jeg virkelig frem til.
Vi skal power shoppe på højeste plan.
Et smut forbi Bering flowers og muligvis også et smut forbi A.C Perch tehus. Udover dette skal dagene bare bruges på hygge. Hygge med hinanden og hygge med Vip, i hans nye by. Jeg kan jo lige så godt vende mig til det 🙄

Jeg lover at opdatere en helt masse, samt tage rigtigt mange billeder så i kan følge med.
Hvis i ikke kan vente til jeg får bikset et indlæg sammen, når jeg kommer hjem, kan i følge mig på Instagram: Made by Malle. Der kommer jævnligt masser af billeder.

Jeg glæder mig helt vildt.
Vi ses på den anden side. Forhåbenligt en hel del fattigere 😜

 

  • Andet

Synes godt om

Kommentarer