kræmmermarked anmeldelse..... Ørbæk marked

Hvis man følger en lille smule med i mit liv, og hvad der sker i sommer månederne. Er der vidst ingen der er i tvivl om, at jeg elsker kræmmermarkeder. Jeg besøger mange i løbet af året, og er både gæst og kræmmer på mange.

Specielt efter, at ostemanden Thomas er kommet ind i billedet.

Det skal i da have en fordel af. Ud fra det kom der denne ide, at jeg kunne anmelde de forskellige markeder. Det kan jo sagtens bruges igen, og derfor tages frem igen næste år, når i skal vælge markeder der skal besøges.

ØRBÆK MARKED


Hvor: Svendborgvej 31, 5853 Ørbæk

Hvornår: fredag d. 12. Juli - søndag d. 14. Juli

Pris: gratis adgang men parkering koster 50 kr.

Koncerter og shows er gratis i Ørbæk.

Åbningstider:

Markedspladsen (musik og andet underholdning)

Fredag 12.00-02.00

Lørdag 07.00-02.00

Søndag 08.00-18.00

Udstiller/kræmmer

Fredag 12.00-18.00

Lørdag 10.00-18.00

Søndag 10.00-18.00


Fyens største folkefest, og ikke mindst også Fyens største kræmmermarked.

400 boder, 5 telte med musik og underholdning, Tivoli og masser af udstillinger med forskellige biler m.m må man sige der er lagt i kakkelovnen til en ren fest weekend.


Forventningerne var også store. Mange sagde at Ørbæk marked er for Fynboerne, hvad Vorbasse marked er for Jyderne.

Man må sige, at de gjorde alt hvad de kunne for, at leve op til de store forventninger. Det var kæmpe stort og mega fedt.
Masser af kræmmere og masser af mennesker. Vejret var virkelig godt fredag og lørdag, det sikret et stort besøgstal og det er vi jo altid glade for. Søndag var vejret overskyet, men ingen regn.

Søndag havde vi besøg af mine forældre. Jeg elsker når venner og familie kommer forbi og siger hej. Det er noget af det fedeste, Specielt når det er mine forældre. Far bliver tilbage ved Thomas og jeg går en tur omkring standende og kigger med min mor. Altid noget jeg ser frem til, og nyder i fulde drag, når de er forbi.


Kvaliteten af markedet er helt klart i top ti. Et af Fyns bedste. Stort og bredt udvalg. Masser af stande der både har nyt og gammelt. Det synes jeg er top lækkert. jeg elsker, at man kan købe nye sko fra butikkerne og klipklapper til mig tak, samtidigt jeg er totalt skudt i at rode i gamle kasser og finde finurlige ting.

Der er styr på sagerne og det er man ikke i tvivl om. Flere gange om dagen kommer de frivillige forbi og henter skrald og de aflevere sågar en tom klar sæk tilbage igen. Go stil Ørbæk. Det er noget der tæller højt hos kræmmerne.

Masser af go musik som altid, og godt humør hos både gæster og kræmmere.

Min anbefaling her fra, er klart **** flotte kræmmer stjerner.
Kommer i nogen sinde forbi Ørbæk i uge 28, så slå vejen forbi deres marked. Hele byen holder jo fest.

Synes godt om

Kommentarer