Krukke føljeton... Hornviol



Viola cornuta er dens latinske navn.
Hornvioler har de fineste små blomster som ofte er indenfor de blå lilla eller gul hvide nuancer. De kan købes her om foråret alle steder. Passer man dem med vand osv. er det en af de blomster som står blomstrende længst.

Hen på sommeren bliver planten noget ranglede og kan bliv meget høj. Det er faktisk muligt at klippe den ned til omkring 5 cm over jorden også skyder de igen og kommer med nye blomster.
Den blomstre fra det tidlige forår og langt hen på sommeren. Den er hårdfør og tåler også let frost. Dette er en af grundende til at den er fantastik her i starten af sæsonen hvor alt vejr er en mulighed. Ved let frost falder den lidt sammen når det er koldt, men lige så snart vejret er på plus grader igen, kommer den sig fint og rejser sig igen.
Hornviolen er i familie med stedmoderblomsten, men den adskiller sig positivt på flere fronter. Den har en langt større blomsterrigdom med de små blomster, der konstant pibler frem fra marts til juni.


Hornviolen er en nem plante, der kan trives de fleste steder fra halvskygge til fuld sol. Blomsterpragten bliver frodigst, hvis planter sættes i fuld sol og vandes og gødes lidt indimellem. Undgå blot, at den sopper i vand, eller at jorden tørrer helt ud.
Som hos andre blomster kan du fremme blomstringen ved at nippe gamle blomster af. Så bruger den kræfter på at sætte nye frem for at danne frø. Men den fortsætter også blomstringen udmærket, selvom den ikke nippes.

Helt ærlig, nyd den, elsk den, for den er så fin lige nu <3


Synes godt om

Kommentarer