Malle! Palle alene i den store stykke verden.


Nogle gange får man rigtigt meget ud af at tage et par afslapningsdage hjemme hos sig selv. Tro mig det gør jeg også.
Men egentlig så slapper jeg mere af, hvis jeg bliver taget ud af mine vante rammer. Rammerne, hvor jeg burde tage opvasken, støvsuge eller vaske sengetøj. Egentlig, så kunne soveværelset også godt trænge til at blive malet igen.
Jeg slapper af, og så alligevel ikke helt.
Derfor trængte jeg til at komme lidt væk. KBH og Vip here i come.

Det er faktisk ret sindssygt. Jeg er en kæmpe trygheds narkoman og har det allerbedst, når jeg kender alle udfald og alle vinkler af en situation.
At Malle her selv tager et tog til KBH og skal bruge dagene selv er bestemt ikke en situation, hvor jeg har styr på situationen.
Første svede tur kom, da jeg stod på Horsens banegård. Aftenen før havde Vip og jeg jokede om, at jeg nok ville ende i Amsterdam eller i Hamborg. Da jeg så endelig for bevæget mit korpus op på det rigtigt spor står der Hamborg 10.03. Karma sir jeg bar. karma.
Bare rolig folkens, jeg tog toget 10.10 mod KBH H og jeg endte faktisk det rigtige sted, uden nogle svinggeringer til hverken Hamborg eller Amsterdam.
Jeg blev heldigvis hentet på banegården, ellers var det da gået helt galt.
Dette var så første gang, at jeg skulle se herskabslejligheden som Vip og hans roomie bor i.
Ja altså, det er tydeligt at de er to dudes, der bor der, samt at udlejeren har en del møbler stående. Lad os bare sige, at bladet "Bo Bedre" ringer ikke og spørger, om de må lave en reportage om årets KBH lejlighed😜
Men hey, den virker og de to hoveder er jo ligeglade, så pyt da med det.
Vi hyggede os alligevel.
Jeg har hørt en masse om torvehallerne, og det er blevet rost til skyerne, så søndag fik jeg lokket vip med i torvehallerne for at se what all the fuss was about. Nu var vi der også søndag, hvor solen stod højt og stemningen var i top.
Der var masser af mennesker og masser af boder. Super spændende og sjovt koncept, som jeg er ret så vild med.
Det giver en udstråling af høj kvalitet og det gør priserne også. 😬

Vi snakker Palæo Restaurant, Gorms pizza, Bornholmsk specialiteter, Tante T, slagtere, fiskeboder, blomster boder, grønsagshandlere og jeg kunne blive ved. Masser af små boder med forskelligt spise muligheder, mexicansk, sushi, smoothies, bagerbrød osv.
Virkelig lækkert.

Om aftenen tog vi i biffen og spiste vores kropsvægt i popcorn. Me like 😋

Dagen efter var jeg på egen hånd og Frederiksberg skulle udforskes.
Det er virkelig et lækkert område. Der er er alt. Charmerende kvartere med Patricia villaer, store flotte syren buske i alle haverne.
Går man så ud på hovedvejene, så findes der blomsterbutikker i stor stil. Der var også andre butikker såsom Matas, Tiger, Meny, Aldi, Irma og et par fede genbrug/antik butikker.
Det jeg vil sige er, at Frederiksberg har det hele.

Et par dage med masser af afslapning, gå ture og masser af nye indtryk skabte en dejlig mini ferie.
Som i nok alle er klar over, så er jeg en torsk, hvad offentlige transportmidler angår. Og jeg er helt sikker på, at Vip har været ved at dø af grin den sidste dag. Malle her havde nemlig besluttet sig for at tage bussen ind til hovedbanegården for at tage en eftermiddag på strøget, hvor han så skulle komme og møde mig efter arbejde.
Tror jeg spurgte om de samme ting 5 gange, men et godt og tålmodigt menneske som han nu er, forklarede han det bare en gang til, også nummer 5 gang. 😬😬
Op i bus nummer 12 jeg kom, og så ventede jeg ellers på at høre, hvad næste stop var. Vesterport st. var den jeg ventede på. Tror i så, at bus chaufføren var en man kunne forstå. Neeeeej da. Åhhh gud så kom mavepinen igen. 😬
Jeg vidste cirka tidspunktet jeg skulle af, og lige inden så jeg en kiosk. Vesterport kiosk. BINGO! En jyde i KBH sir jeg bar!
Jeg fandt strøget helt af mig selv. Så skal der kigges vinduer. :)

Nej hov? Hvad var det, der hoppede ned i tasken? Og dankortet hoppede helt af sig selv op i maskinen.

Så blev det fyraften og Vip kom ind til midtbyen. Vi besluttede at gå ud til papirøen og se, hvad Copenhagen street food var for noget. En Rigtigt flot gå tur derud over vandet.
Helt klart et besøg værd.
Forvent dog ikke billige street food priser, det behøver de ikke arbejde i, det er jo KBH 😬

Så kalder DSB og hjem måtte jeg. Igen kan jeg kun sige, at det var godt Vip var der. Jeg var så ved at tage et lille bitte forkert tog, som kun var på vej til Sverige. Hey, der er sikkert også smukt der på dette tidspunkt. 😬😜
Jeg ramte faktisk Horsens i hel stand.
Masser dejlige indtryk i bagagen, nye fede ideer og masser af nyt gå på mod. Sommeren kan bare komme an.
💚🌵🌺🌸☀️🌴🍀💛

Synes godt om

Kommentarer