Moderne svigermor



En af mine store favoritter, inden for potteplanter i hjemmet, er helt sikkert sansevieriaen.
Den er så fed på så mange måder, at man ikke kan andet end at elske den.

Det er en bajonet plante og der findes over 70 forskellige arter. En af dem er svigermors skarpe tunge.
Dens slægt hedder Musetorn familien og den bliver også kaldt for en sprydplante.
Mange bruger dog også fællesbetegnelsen "Svigermors skarpe tunge" for dem alle.
Den er smuk og skulpturel, der er ikke det fjerneste umoderne mormor plante over den mere. Planterne kan gå helt fra gul til grøn og over i sølvskindende farver.

Næsten den eneste måde man kan slå en sansevieria ihjel på, er ved at vande den.
Den skal have så minimalt lidt vand ad gangen, også sjældent at man med sikkerhed kommer til at glemme den, fra tiden til anden.
Når den så skal vandes, må man ikke vande direkte ned i rosetten. Den skal enten vandes i underskålen eller ude ved kanden af potten. Ellers kan man være uheldig og risikere at den rådner.
Når de dør hjemme hos mig, så er det gerne fordi, det ikke er mig der vander dem, for der er ikke ret mange der faktisk tror på, at de skal have så lidt vand og så sjældent.
Man kan se det på planten, ved at dens kød og vandfyldte stængler begynder at rynke. Dette er et klart tegn på, at den nu mangler vand.
Jeg giver mine sansevieria maksimum en halv deciliter vand, en gang hvert 2 mdr. Den kan tåle at stå stort set alle steder, den vil dog helst gerne have noget sol. Bliver den sat i et hjørne uden alt for meget sol, så kan den os det. Der vokser den bare ikke ret meget.

En ting er i hvert fald sikkert; jeg elsker dem. I alle de forskellige afskygninger de kommer i. Jeg har meget svært ved at gå forbi en, uden at jeg skal have dem med hjem.


Synes godt om

Kommentarer