Mors dag.... Hvorfor egentlig? og en hyldest til mor

En modig ung mand drog i starten af 1900-tallet i krig. Han gjorde tjeneste som soldat i den amerikanske hær. Under opholdet i USA lærte han om traditionen Mothers day.
Så, da han vendte tilbage til Danmark i 1920 tog han selvfølgelig ideen med sig.
Oprindelig er mors dag et socialt formål, idet overskuddet fra salget af blomster og gaver skulle gå til fattige og enlige mødre, men dagen blev hurtigt kommercialiseret.
Den første mors dag i Danmark blev afholdt i 1929, hvor der blev uddelt 34.000 postkort og der blev hængt 1100 mors dags plakater op i København.
Den unge modige mand fik nu øgenavnet 'Mors dreng'.
Mors dags komiteens regel nummer 1 er " Overtag alle Moderens arbejde den dag, således at hun har en rigtigt festdag" Så kan man måske godt forstå, at vi i dag "bare" køber blomster eller en gave 🙂

Mors dag er altid den anden søndag i maj.
Ligegyldigt, hvad formålet med mors dag end var i tidernes morgen, så har det altid været at fortælle sin mor, at man elsker hende og sætter pris på hende.

Tænk på jeres mor i dag. Om hun er her til at give en krammer, en blomst eller man må nøjes med at sende en tanke, så er det i dag i skal sætte ekstra pris på hende.

Jeg sætter også pris på min mor. Jeg er heldigvis kommet i den alder, hvor hun ikke bare er den travle, trælse mor, der er indehaver af en teenager, der synes sin mor er mega nederen.
Nej, heldigvis kan jeg se gaverne i at have en mor. En mor, som er der for en, i tykt og i tynd. Forglem ej, at hun stadig er en torsk, der nogle gange ringer 4 gange for meget på en dag og er stadig så forbandet nysgerrig, at hun skal vide alt. Men dybt inderst inde i hende, er der en kærlighed til hendes børn man ikke kan andet end at beundre og elske. Hun er min mor og for sivans i må ikke få hende, for hun er min. Hvis jeg skal så kan jeg godt dele med bror Morten 🙂

Synes godt om

Kommentarer

IP: 82.99.3.229