Hvilke planter skal jeg bare have i mit hjem!

Væddeløber:
Et absolut must. Den skal være her, og er her heldigvis også i stor stil. Jeg har den som helt grøn og som grøn og hvid broget.

Pilea:
Den er så fin og nem at lege med, så den er bestemt et must have, og mit hjem er også spækket med dem.

Cowboy kaktus:
Jeg har en stor og dejligt en. Hvis det skulle ske (7-9-13 og det gør det selvfølgelig ikke) at den ikke er her mere, så skal jeg efter en lang begravelses ceremoni, op til flere sørge perioder og en smule krise hjælp, helt sikker ud og have en ny. Den kan jeg ikke leve uden.

Ruskins plante:
Den er så fin, flot og ekstra ordinær. Dens lækre fløjlsbløde blade. Dem er jeg selvfølgelig også ejer af end tre stykker.
Jeg garantere ikke, at det er de sidste.

Mor/Barn plante:
Jeg ELSKER den. Jeg har den i grøn og hvid broget, og jeg er så forelsket i dens lyse, grønne, helt sarte farve. Samtidigt er de tosse nemme at få til at formere sig. Et lækkert plus.

Dette her er min basis plante pakke. Dette er de planter, som altid er her, Det er også dem som man ikke altid tænker som de mest spændende, men de skal være der. Lidt ligesom at åbne ens køleskab, ja den eksotiske ost eller hjemmelavet leverpostej er sikkert mere spændende end ketchuppen eller de syltede rødbeder, men det er bare lidt som om, at ketchuppen og rødbederne skal være der før køleskabet er komplet.
Mit hjem er selvfølgelig også spækket med masser af andre spændende planter. Alocasia Zebrina, Calathea Orbifolia, Monstera Obliqa Ficus, Philidendron xanadu, gummitræer og mange, mange flere.

Mon man kan få sine planter forsikret, ligesom man kan få sit elektronik forsikret ? Mine planter er 1000 gange mere værd end mit tv. (siger hende der ikke har haft et tv, der virker ordenligt i snart to år.)

Væddeløber
Pilea
Cowboy kaktus
Ruskins plante
Mor/barn plante

Synes godt om

Kommentarer