Planteguide..... Calathea leopardina

Calathea er ikke den nemmeste stueplante, men hvis du spørger mig, så er det en af de smukkeste.

Calatheaen er en af de sorter som jeg er aller mest vild med. Jeg synes den er så god til, at skabe den populære jungle stemning og den tropiske atmosfære.

Samtidigt med er der så mange forskellige, at man virkelig kan skabe et rum, hvor der hele tiden er noget at kigge på.

Leopardinaen kan jeg godt lide fordi, den er mere slank og høj som plante og findes i de lysegrønne farver. En rigtigt sommer plante, hvis du spørger mig.

Pleje:

Luft fugtighed er så vigtigt med calatheaer. Forstøvninger flere gange om ugen er vigtigt om sommeren. Knap så hyppigt om vinteren.

Calatheaer vil ikke tørre ud og om sommeren er det vigtigt, at holde den let fugtig hele tiden. I vinter perioden skal den vandes mere sparsomt.

I vækst perioden vil den gerne gødes jævnligt men i vinterperioden skal den slet ikke gødes.

Det er mere en skygge plante end det er en sol plante. Det gør ikke spor, at sætte en calathea i et lyst rum, dog intet direkte sol, så bliver den brændt af.

Husk, at det kan være en fordel af have flere calathea arter stående samlet, da de forhøjer luftfugtigheden meget.
Tegn på mistrivsel:
  • Tørre/krøllede blade: planten står sandsynligvis for tørt og koldt. Hæv temperaturen, øg vandingen i takt med den højere temperatur og undgå træk.
  • Blege blade: planten får sandsynligvis for meget direkte sol. Placer den et mere skyggefuldt sted, og giv eventuelt gødning ugentligt i vækstsæsonen.
  • Gule blade med spind: planten er sandsynligvis angrebet af spindemider.

Synes godt om

Kommentarer