Uge 28... Den vildeste uge i mit liv.



Denne uge har til dato været den hårdeste. Hold nu op jeg har været træt, når hovedet har ramt puden.

Aldrig i mit liv har jeg været så spændt og fyldt op med glæde, dog samtidigt var lysten til opkast og ondt i maven stor.
Sætningen : " nerverne sidder uden på tøjet " Var slet ikke fyldestgørende nok til, at beskrive hvordan jeg havde det fredag aften. Det var faktisk slet ikke rart. 😂
Maven og hovedet sagde, at jeg kan ikke gøre mere end det jeg har gjort.
Bilen er fyldt op med lækre planter. Hver og en kunne jeg uden, at blinke sagtens tage med hjem og beholde selv.
Der er lavet nogle få lækre potter med fede planter i, og buketterne er bundet, lige som jeg gerne vil have det.
Men føj, hvor har jeg gennemgået bilen. Og hvad jeg ellers kunne have gjort oppe i hovedet tusind gange denne uge.

Jeg startede med en lille bitte hjerneblødning, da den helt nye pavillon gik i stykker. Det var virkelig noget l....
Op på hesten igen. Dagen skal igang.
Klokken blev 9 og uden pavillon kom standen op alligevel og nu, skulle det hele bærer.
Det gjorde det virkelig også. Der kom en helt masse mennesker forbi. En masse kom forbi og sagde hej og fik et kram og en plante med på vejen.
Det var virkelig hyggeligt og en dejlig dag. Hold nu op, jeg har givet mange krammere og sagt hej til så mange mennesker. Af hjertet tak til alle jer der kiggede forbi. Det betyder så meget for mig. I er de bedste. ❤️❤️

Der var vild aktivitet på instagram i lørdags, jeg elsker det og af hjertet tak.
Her er et lille udpluk af alle de fine lykønskninger.



