Så ringede der sørme en journalist til mig en dag . Hun havde da også set mig i by billedet, eller egentligt nok mere Fru Larsen. Hun ville gerne skrive en stykke om mig. Jeg var vildt glad og beæret, men også ret meget skræmt fra vid og sans. Hvis man kender mig en lille smule, så ved i også godt, at jeg behøver ikke det der med, at slå ud med armene. Billeder i avisen og masser af rosende ord. Men det hører til, og jeg gjorde det.
Artiklen gjorde det den skulle. En masse mennesker har både i Horsens og i Fredericia læst om mit lille virke. At jeg ikke er helt enig i alle de ting hun har skrevet er lige meget. hun har tolket på det jeg har sagt og sådan er det.
Eks. Hun skriver jeg går ind for gammeldags jul og er romantisk. Jeg er så meget med på den gammeldaws jul, og det kan folk også se på mine ting. Men jeg er ikke romantisk, what so ever!! Jeg har heller ikke sagt, at
jeg ikke kunne overskue eller have overblikket til, at starte en blomsterbutik. Det er misforstået. Jeg VIL IKKE starte en blomster butik. Jeg synes der er forskel. Og det gør også lidt ondt. Fru Larsen er navngivet efter min mormor, der ikke er her mere. Ikke min farmor, da jeg heldigvis stadig har hende endnu.
Der er kommet masser af positive kommentarer, og masser af dejlig respons og det er virkelig bare det vigtigste. Jeg er så glad for, at de ville bruge deres tid på, at skrive om mig. Et kæmpe tak til både journalist og fotograf.
Har i ikke læst artiklen kan i finde den HER
